ProdukterOpskrifter
Kommune-avisen · AarhusBonaLimen i lokalsamfundetejerforeninger

Reserver foreningens navn. Log ind for at prøve det.

Log ind for at reservere →

Aarhus Byråd

Byrådet tager onsdag stilling til breve om statsborgerskab til ca. 500 unge om året

AI-skrevet · beta

Onsdag den 4. november 2026 behandler Aarhus Byråd et 3-årigt forsøg, hvor kommunen årligt skal sende information om statsborgerskab og permanent opholdstilladelse til udenlandske statsborgere i relevante årgange — dog ikke britiske statsborgere og EU-borgere — samt deres forældre.

  • Social
  • Skole og dagtilbud
Dokumentdato
Sektion
Byråd
Status
Beta
Kilde
Aarhus Kommunes mødedokumenter — Aarhus Byråd 4. november 2026 · punkt 2 (dagsorden + indstilling + notat + forslag + signeret afskrift + bilag) ↗

Opsummering

Onsdag den 4. november 2026 behandler Aarhus Byråd et 3-årigt forsøg, hvor kommunen årligt skal sende information om statsborgerskab og permanent opholdstilladelse til udenlandske statsborgere i relevante årgange — dog ikke britiske statsborgere og EU-borgere — samt deres forældre. Magistraten anbefaler, at Byrådet tiltræder indstillingen fra Kultur og Borgerservice.

Hvad betyder det for dig

Hvis Byrådet følger indstillingen, får unge tredjelandsborgere i de berørte årgange og deres forældre et årligt brev med neutral information om, hvordan man søger permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab, og hvor man kan få mere hjælp. I 2026 omfatter forsøget årgang 2010 og 2011; derefter forskydes målgruppen årligt. EU-borgere og britiske statsborgere er ikke omfattet. Kultur og Borgerservice bliver tovholder, og afsender bliver rådmanden for Kultur og Borgerservice og rådmanden for Børn og Unge.

Baggrund

Forslaget kommer fra Enhedslisten, SF og Radikale Venstre. De ønskede oprindeligt breve til elever i 9. og 10. klasse uden dansk statsborgerskab samt deres forældre, underskrevet af tre rådmænd, herunder rådmanden for sociale forhold og beskæftigelse. Begrundelsen er, at reglerne er komplekse, og at unge kan miste chancer, hvis de ikke kender frister og betingelser i tide — blandt andet krav om sammenhængende uddannelse eller fuldtidsarbejde, hvis man søger permanent opholdstilladelse som 18-årig.

Forslagsstillerne peger på en lignende ordning i Københavns Kommune fra 2024 og nævner, at der pr. 1. juli 2025 var 16.255 borgere over 18 år i Aarhus Kommune uden dansk statsborgerskab. (Bilag — Bilag 1: Beslutningsforslag EL, SF og RV 20.05.2026)

Den 3. juni 2026 sendte Byrådet sagen til magistratsbehandling sammen med et ændringsforslag fra Venstre om, at brevet skal nævne, at personer idømt fængselsstraf ikke kan få statsborgerskab. Kultur og Borgerservice indstiller nu et 3-årigt forsøg med årgangsafgrænsning i stedet for klassetrin, anbefaler at imødekomme Venstres ændringsforslag og lægger op til evaluering efter tre år med henblik på en eventuel permanent ordning. Aalborg Kommune udsender ifølge indstillingen også et tilsvarende brev efter inspiration fra København.

Magistraten anbefalede den 6. oktober 2026, at Byrådet tiltræder indstillingen. Danmarksdemokraterne, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance tog forbehold. Et notat fra Kultur og Borgerservice forklarer blandt andet, at initiativet er målrettet unge tredjelandsborgere, fordi de kan opnå permanent opholdstilladelse efter lempeligere regler, hvis de søger mellem deres 18. og 19. år.

Tal og fakta

Hvem mente hvad

I byrådsdebatten den 3. juni 2026 stod forslagsstillerne og flere partier over for mere skeptiske stemmer.

Sarah Jarsbo (EL) fremhævede, at forslaget handler om information — ikke særbehandling eller lempeligere regler — og henviste til positive erfaringer fra København. Nanna Lippert Troelsen (SF) og Mahad Yussuf (RV) bakkede op om tidlig oplysning om frister og krav.

Christian Budde (V) erkendte intentionerne og knyttede opbakning til ændringsforslaget om fængselsstraf. Søren Jensen (LA) anerkendte, at regler kan blive overset, men tvivlede på, om problemet er stort nok, og var enig i Venstres præcisering. Jakob Søgaard Clausen (DD) var forbeholden og pegede på, at statsborgerskab er en statslig opgave. Thomas Kastrup Christensen (DF) afviste forslaget som en kommunal opfordring til at søge statsborgerskab.

Rådmand Jesper Kjeldsen (S) vurderede udgiften som minimal og foreslog magistratsbehandling, blandt andet i lyset af Venstres ændringsforslag. Han angav i salen, at de direkte afledte omkostninger umiddelbart lå i omegnen af 2.000 kr. årligt, og at den fulde økonomi skulle belyses yderligere. (Bilag — Byrådsdebat 03.06.2026)

Venstres ændringsforslag lyder blandt andet: «at personer, der er idømt fængselsstraf, ikke kan få statsborgerskab». (Bilag — Bilag 2: Ændringsforslag fra V)

Hvad sker der nu

Onsdag den 4. november 2026 skal Aarhus Byråd tage stilling til, om det 3-årige forsøg igangsættes efter indstillingen. Magistraten anbefaler tiltrædelse. Hvis forsøget starter, følger Kultur og Borgerservice op løbende og udarbejder efter tre år en evaluering til Kulturudvalget og Byrådet om en eventuel permanent ordning.

Kilder

Afskrift

Taler-mærket afskrift fra den officielle signerede byrådsdebat.

Åbn i Afskrifter →

AI-skrevet nyhed (beta), baseret på Aarhus Kommunes offentlige dagsordener, bilag og referater. Den erstatter ikke kommunens officielle dokumenter — følg kildelinks.

Udgivet efter dokumentets dato: onsdag den 4. november 2026. Fejl? tbj@bona.city.

← Tilbage til forsiden