Byrådet tager onsdag stilling til breve om statsborgerskab til ca. 500 unge om året

Borgmesteren · Borgmesteren

Så går vi til sag nummer 17, som er et forslag fra Enhedslæsten, SF og Radikale Venstre om breve med information videregående statsborgerskab og permanent opholdstilladelse. Her er det rådmanden for Kultur og Borgerservice Jesper Kjeldsen, Socialdemokratiet, som skal forelægge sagen og forslagsstiller bedes gøre sig klar. Jesper Kjeldsen, værsgo.

Jesper Kjeldsen · S

Tak for det, og tak for forslaget til partierne her. Om hvorvidt, at man skal have statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse, så er det noget, der er op til staten at vurdere. Forslaget her i forhold til at sende breve ud, har jeg kort fået undersøgt i min egen magistratsafdeling, og det vurderes, at det vil være en absolut minimal udgift, der vil være forbundet hermed. Det, som man skal vurdere som byråd, det er, om vi skal yde den informationsservice. Og det tror vi nok i virkeligheden i min magistratsafdeling, det ville være helt fornuftigt.

Det har man gjort i København, som forslagsstiller også er inde på. Der vil selvfølgelig være noget læring, man kan tage ned fra København, og derfor foreslår vi også, at vi får magistratsbehandlet forslaget her. Også i lyset af det ændringsforslag, som Venstre har fremsat. I forhold til, hvad lovgivningen siger på det her område, og hvordan man kan trække data, det synes vi også vil give god mening at få lagt frem i forbindelse med en magistratsbehandling. Det var det hele herfra.

Tak.

Borgmesteren · Borgmesteren

På vegne af forslagsstiller Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Værsgo.

Sarah Jarsbo · EL

I Enhedslisten er vi stolte af det her forslag, for det handler i virkeligheden om noget ganske enkelt. At mennesker skal kende deres muligheder for at blive en gyldig del af det fællesskab, de allerede er en del af. Hvert år går unge mennesker ud af 9. eller 10. klasse i Aarhus. De går i skole sammen, spiller fodbold sammen og tager ungdomsuddannelser sammen og er en del af vores by. Men mange kender ikke de regler og frister, som er af afgørende betydning og har muligheder, eller kan få deres muligheder for at senere opnå permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.

Ikke fordi de ikke vil, men fordi reglerne er komplicerede, og fordi konsekvenserne af ikke at kende dem kan være meget store. Både organisationer og myndigheder peger på, at reglerne er vanskelige at navigere i, og at unge risikerer at misse afgørende muligheder, hvis de ikke får information i tide. Derfor foreslår vi noget så enkelt som information. Ikke særbehandling, ikke genveje, ikke lempeligere regler. Blot information om de regler, der allerede gælder, og vejledning om, hvor man kan få hjælp, hvis man ønsker at søge.

Forslaget er inspireret af et initiativ i København, som blev vedtaget med bred opbakning i borgerrepræsentationen i 2024. Her valgte man netop at sende breve til unge, uden dansk statsborgerskab og deres familier, fordi man vurderede, at reglerne var så komplekse, at mange ellers overså vigtige frister og muligheder. Erfaringerne fra København har været positive. Evalueringen viste blandt andet, at mange borgere satte pris på informationen, og at brevene gav anledning til, at flere søgte vejledning om deres muligheder. Derfor viderefører København også indsatsen og henviser aktivt til relevante rådgivningstilbud.

For demokratiet bliver stærkere, når flere kan deltage. Og fællesskabet bliver stærkere, når flere faktisk føler sig hjemme. Og integrationen lykkes også bedst, når mennesker får mulighed for at forstå og navigere i de systemer, de møder. Vi ved, at mange unge og familier først bliver opmærksomme på reglerne, når det er for sent. Og det synes vi ikke er rimeligt.

Derfor håber vi på en bred opbakning, også i denne her sal, til et forslag, som med meget begrænsede midler, som også lige er blevet nævnt af Kulturrådmanden, kan gøre en kæmpe forskel for mange aarhusianere. Tusind tak for ordet.

Borgmesteren · Borgmesteren

Selv tak. Inden jeg overgiver sagen til videre behandling, vil jeg måske bare sige, at der er kommet et ændringsforslag fra Venstre på sagen. Jeg vil bare sige, at det vurderes fra juridisk afdelinger i Borgmesterens Afdeling, at man ikke kan gennemføre forslaget én til én. Man vil godt kunne gennemføre intentionen, men man skal nok tweake forslaget en lille smule. Det vil man kunne gøre, såfremt sagen har været i Magistraten, eller udvalg.

Bare altså at sige, at det ikke er for at afvise forslaget, men bare for at sige, at der er noget på jurabanen, man ville skulle løse. Det kan man, hvis man vil, til orientering. Så er det Nanna Lippert Troelsen, SF. Værsgo.

Nanna Lippert Troelsen · SF

Tak. Meget lig ordføreren for Enhedslisten, så synes jeg, at vi i dag behandler et forslag, der er enormt vigtigt, og som handler om noget rimelig simpelt, som handler om, at unge i vores kommune skal have den information, de har brug for, når de skal træffe valg om deres fremtid. Til hverdag bruger jeg utallige timer sammen med mine læsemakker, som er kommet til Danmark som barn. Jeg har fulgt hende i hendes proces om at søge statsborgerskab, og jeg må ærligt sige, at jeg er ret imponeret over, hvilke regler og krav hun til hverdag skal jonglere for at forstå den her proces, hun skal igennem. For det er nogle vildt komplicerede regler, og det er langt fra altid tydeligt, hvad man skal være opmærksom på, og hvornår man skal være det.

Nogle krav knytter sig til valg, man træffer allerede som barn eller teenager. Og hvis man ikke kender de her regler, så kan man altså risikere at lukke nogle døre for sig selv uden at være opmærksom på det. Derfor foreslår vi i SF sammen med Radikale og Enhedslisten, at Aarhus Kommune sender et brev til de her unge og deres forældre med information om de retningslinjer, og om hvor de kan få hjælp og vejledning til at komme igennem den her proces på en ordentlig måde. Det er ikke, som også er blevet nævnt, et stort eller et dyrt forslag, men for de unge, det handler om, der kan det altså være afgørende for deres liv, eller i hvert fald få rigtig stor betydning. Og som det også er blevet nævnt, så ved vi, at det har været en succes i København, og at brevene er blevet positivt modtaget.

De organisationer, som brevene henviser til i København, oplevede langt flere henvendelser fra unge og familier, der ønskede rådgivning. Og det fortæller os, at sådan et brev er altså ikke bare noget, der ender ulæst i indbakken, men det gør faktisk en stor forskel. Jeg er selv vokset op her i Aarhus, og derfor ved jeg også, at rigtig mange af de unge, vi taler om, er for det første mine venner og folk, jeg har levet side om side med. Men det betyder også, at de har ikke et andet liv end mit. De er også aarhusianere, de går i skole her, de spiller fodbold, de har venner og familie.

Og de forestiller sig sandsynligvis også at have en fremtid i Aarhus. Netop derfor synes jeg også, at vi har et ansvar for at sørge for, at de kender de muligheder, de har og de regler, de skal navigere i. For mig handler det her forslag ikke om bureaukrati, det handler om public service. Det handler om, at vi som kommune skal sørge for, at vigtig information når frem til de af vores medborgere, der har brug for dem. Man kan jo trods alt ikke handle efter regler, som man ikke kender.

Tak for ordet.

Borgmesteren · Borgmesteren

Selv tak. Så er det Christian Budde, Venstre, værsgo.

Christian Budde · V

Ja tak. Jamen i Venstre anerkender vi til fulde de positive intentioner og ædle motiver bag forslaget fra forslagsstiller, og derfor er vi egentlig positivt stemt i forhold til at prøve at kigge ind i det her. Og så er det rigtigt, som flere nævner, at vi så har et ønske om at få den justering med, også fordi det bliver snittet i forslaget, at det er jo en potentielt set lidt broget kreds. Ser bliver nævnt asylansøgere og flygtninge osv., og Danmark er et retssamfund, det er noget af det, som gør, at vi er et stærkt samfund, hvor der også er plads til mangfoldighed, og også dem, som ikke har et kørekort i at håndtere kommunale og statslige bureaukratier, og derfor synes vi, det er en relevant præcisering at få med. Vi er helt åbne overfor, der kan være betoninger, så det ikke nødvendigvis er en én-til-én, men det er et vigtigt signal for os at få med, og vi synes også, det er rigtig fint, som rådmanden foreligger, at oplagt at kigge mod København, hvad er der af erfaringer allerede, hvis der er noget der, vi kan lære.

Hvad er det for en effekt, der er med sådan et forslag? Og selvfølgelig ikke mindst, at det giver mening i forhold til en økonomi. Så lad os få det belyst i Magistraten, og hvis vi kan lande det fornuftigt der, så er vi som sagt meget positive fra Venstres side.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det, nu skal jeg se, Søren Jensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Søren Jensen · LA

Tak for det. Hos os i Liberal Alliance, der anerkender vi ligesom Venstre også, at der har været nogle sager, hvor de her regler er blevet ubevidst overholdt. Men på den anden side, så ser vi også, at man med rimelighed også kan forvente, at hvis man ønsker et dansk statsborgerskab, så er det altså ikke et voldsomt højt krav at stille til folk, at man sætter sig ind i de her regler. Dertil er vi også lidt i tvivl om, hvorvidt det her problem er stort nok til, at vi skal skyde med spredehagl efter det på den her måde. Og så lidt undren i forhold til den her detailstyring af, hvilke rådmænd, der skal skrive under på de her beskeder i e-Boksen, er vi også lidt uforstående overfor, hvorfor det lige er inkluderet.

Og så er vi også enige med Venstres ændringsforslag, som hvis man vil det her, så synes vi også, det skal med. Tak for ordet.

Borgmesteren · Borgmesteren

Selv tak. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen · DD

Man kan jo næppe være modstander af at sende mere information ud til borgerne i vores kommune. Men alligevel er vi noget forbeholdende i Danmarksdemokraterne overfor det her forslag. Vi synes jo entydigt, at statsborgerskab ligger hos Folketinget, hos staten. Det er der, opgaven ligger med det, og det er også der, opgaven om at kommunikere omkring det ligger. Vi var også bekymrede for det ressourcemæssige i det her, men det har rådmanden jo så redegjort for, at det ikke er tilfældet, og det ser vi frem til at få belyst.

Vi har dog den indstilling, at hvis man ønsker dansk statsborgerskab, så skal man jo også ville det. Det er jo sådan set også det, reglerne siger. Så hvis man har et ønske om at gerne vil blive statsborger i det her land, så tror jeg egentlig også godt, at folk selv kan finde ud af, hvad reglerne er. Det er en hurtig Googlesøgning, så kommer man jo ind på diverse hjemmesider, der forklarer reglerne ret entydigt. Så det handler også lidt om, vil man gerne være dansk statsborger, så har man egentlig mulighederne for det.

Så jeg synes, man taler lidt ned til folk med det her forslag. Så vil jeg så sige, at hvis man endelig skal sende et brev ud, som det virker til, at der er et stort flertal for i byrådet, så synes jeg egentligt, at Venstre har en pointe med deres ændringsforslag. Jeg synes også, det er værd at fremhæve, at det her med, at man ikke er straffet, er kun én af mange betingelser for, at man kan blive dansk statsborger i det her land. Så jeg er nysgerrig på, om man vil skrive alle betingelserne ind, som jeg rent faktisk synes er ret fornuftige. Altså betingelserne er jo også, at man skal underskrive en erklæring loyalt og troværdigt, at man vil overholde danske regler og værdier.

Vil man skrive det ind i brevet? Man må ikke gælde til det offentlige. Hvil man også skrive det ind i brevet? Man skal være i beskæftigelse. Man skal kunne forsørge sig selv.

Man skal også kunne tale dansk. Man skal kunne bestå en indfødsretsprøve om de danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Og det allervigtigst, man skal møde op til en grundlovsceremoni og give borgmesteren hånden. Vil man skrive de regler ind i sådan et brev også, så synes jeg rent faktisk også, det kan være lidt interessant, fordi så bakker vi jo egentlig fuldtonet op om de eksisterende regler, der er for at blive dansk statsborger i det her land. Så hvis man endelig skal sende brevet, så synes vi, vi skal oplyse om de grundlæggende principper, der gælder for at blive statsborger i Danmark.

Borgmesteren · Borgmesteren

Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen · DF

Tak. Dansk Folkeparti kommer heller ikke til at kunne stemme for det her forslag. Forslaget bliver pakket ind som uskyldig information, men det mener vi ikke, det er i Dansk Folkeparti. Det her handler om, at Aarhus Kommune aktivt går ud og opsøger unge uden dansk statsborgerskab og deres forældre, og fortæller dem, hvordan man direkte går hen og søger nogle af de ydelser. Det er altså med andre ord en kommunal opfordring til at søge det her, og det mener vi ikke er den rigtige vej at gå.

Dansk statsborgerskab er nemlig ikke en kommunal serviceydelse. Det er ikke noget, som man behøves at skal have en venlig reminder på af flere rådmænd her i salen. Dansk statsborgerskab er nemlig noget helt særligt. Det er kumulation på vellykket integration, assimilation. Det handler om sprog, kultur, loyalitet, selvforsørgelse, respekt for Danmark og viljen til at være en del af det danske folk.

Så selvfølgelig er det da besværligt at få dansk statsborgerskab. Andet vil der også være underligt. Det er i øvrigt også Dansk Folkepartis holdning, at det skal være endnu mere besværligt at få fat i det rødbedefarvede pas. Det mest groteske ved forslaget ifølge Dansk Folkeparti er næsten, at der bliver skrevet direkte ind, at det ikke skal gå til britiske eller EU-statsborgere. Det vil altså sige, at man målretter forslaget direkte udlændinge, hvor vi udmærket godt er klar over, at langt størstedelen kommer fra muslimske og mellemøstlige lande.

Og så vil man i Aarhus Kommune altså til at bruge skattekroner på at hjælpe, aktivt hjælpe flere personer i den gruppe, altså give en decideret opfordring, når vi allerede godt ved, at det er muligt bare at gå ind og lave en simpel Googlesøgning, og så kan man finde frem til mange af de her informationer. Hvis man virkelig gerne vil det danske samfund, så er det da heller ikke urimeligt, at man siger til folk, at det kræver lige, at man lige griber telefonen eller computeren, og så lige laver en googlesøgning på, hvordan pokker er det nu lige, jeg skal opføre mig, eller hvordan pokker er det nu lige, at det hele er skruet sammen i det danske samfund. Vi har en lang række problemer også i Aarhus Kommune. Vi har parallelsamfund, vi har integrationsproblemer, vi har områder, hvor dansk kultur, normer og værdier ligesom står ret svagt. Og der er det ligesom min pointe, at langt størstedelen af de folk, som gerne vil Danmark, tror jeg også stiller sig langt væk fra de her massive problemer, som der er ude i Aarhus, men egentlig gældende i størstedelen eller i store dele af parallelsamfundene i Aarhus.

Og den gruppe tror jeg egentlig godt kan finde ud af at lave den her simple Googlesøgning på det. Så jeg ser det ikke som en kommunalserviceydelse, at vi skal blive ved med at lave de her, eller vi skal lave det her opfordring til det. Og så noget helt andet til slut. Hvis vi alligevel er i gang med at lave ændringsforslag til, eller tilføje tekst til det, som Venstres forslag er kommet med, så synes jeg også, det vil være på sin plads, at vi ligesom får, som Jakob Søgaard Clausen også får nævnt, alle kriterierne, der også er der, også alle mulighederne og de ting, der er der. Så derfor synes jeg også, det kunne være passende, hvis man så også fik skrevet ind om repatriering, altså den her frivillige hjemrejseordning i det brev, som er henvendt til forældrene også.

Borgmesteren · Borgmesteren

Det bliver et meget langt brev, men det kan jo være. Det vender vi tilbage til. Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mahad Yussuf · RV

Ja, det kan måske være et brev, der forvirrer mere, end det forklare noget. Radikale Venstre er medforslagsstiller på det her forslag her. Vi er selvfølgelig enige med alt begge ordførere fra SF og Enhedslisten har sagt én til én. Når vi kigger på vores indfødsretskrav, som der er for at få et dansk statsborger, så siger jeg måske ikke for meget, når jeg siger, at det er virkelig, der skal meget til for at opnå et dansk statsborgerskab, og det skal man med rette. Man skal selvfølgelig være godt integreret i Danmark, kunne sproget, arbejde osv. Det har vi heldigvis rigtig mange borgere, der gør i det her land.

Ordføreren fra Venstre, der var tidligere rådmand for Sundhed og Omsorg, store dele af hans medarbejdere var faktisk i SOSU-området, var jo fra andre lande. Og de bidrager lige så meget til i det her samfund, som alle andre gør. Det, der er problemet her, det er ikke så meget, om man opfylder kravene, for det sørger staten nok for, at man får godkendt uanset hvad. Det, der ligger her i det, det er, at de krav er så komplicerede, og så kan man sige, ugennemsigtige, at det har brug for, og der er nogle korte frister, som ordføreren fra Enhedslisten er inde på, at der er brug for, at vi har nogle informationsbreve, der egentlig tydeliggør det her, og sige, at hvis du når en vis alder, så skal du altså nå at søge dit statsborgerskab, forudsat at du opfylder alle de andre krav, som der selvfølgelig er. Det siger jo sig selv.

Men der er nogle frister, som borgere derude ikke er klar over, som er lovlydige borgere, som bidrager til det her samfund her, som går på arbejde og alt det, vi egentlig vil gerne have. Og det er egentlig det, forslaget går ud på, det er at sende nogle information ud til det. Og så må staten jo selv, så må de jo så må staten vurdere, hvorvidt man skal, hvad hedder det, om de får lov til at få et statsborgerskab eller ej. Vi er jo kommet så langt, som jeg synes, at de skal faktisk, nogen af dem skal ind til Indfødsretsudvalget, for at udvalget kan bedømme, om de er integreret nok eller danske nok. Men det lader jeg da stå.

Det har jeg i hvert fald set nogle sager på det. Men det her forslag her går ud på, at egentlig bare sende de her informationer om, hvad det er, man har krav på, altså sine rettigheder. Når det er sagt, så kommer vi til, hvordan kan forslaget så implementeres? Det er ret simpelt. Altså, vi sender jo tusindvis af breve hver dag ud til borgere igennem e-Boks, så det her kræver ikke særlig store ressourcer at gøre.

Så derfor håber vi, at både Socialdemokratiet og Venstre kan bakke op om det her forslag her, fordi det er bare en formidling af information omkring, hvad man har af rettigheder som borgere her i Danmark, lovlydige borgere. Og selvfølgelig, hvis man er kriminel, så siger det sig selv, så skal man selvfølgelig ikke have et statsbogsskab. Men det handler kun om at videreformidle noget information. Og så bare lige en kort bemærkning til fra LA, eller Liberal Alliance. Grunden til, at Kulturrådmanden står der, det er fordi, at rådmanden er ansvarlig for der, hvor alle brevene bliver sendt afsted fra.

Borgmesteren · Borgmesteren

Godt. Tak for det. Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Sarah Jarsbo · EL

Tak for det. Jeg har bare lige lyst til at motivere, hvorfor jeg gerne vil holde fast i det oprindelige forslag. Det her handler jo ikke om at ændre på reglerne for statsborgerskab. Det handler heller ikke om at gøre det lettere at søge statsborgerskab. Og det handler heller ikke om, at der er nogen, der får særbehandling.

Hvis man er idømt i en fængselsstraf, så gælder der allerede regler for, hvordan det påvirker din mulighed for at søge eller opnå statsborgerskab. Det er en del af den lovgivning, som alle ansøgere allerede er underlagt. Og derfor vil jeg også synes, at det bliver lidt mærkeligt at fremhæve netop denne ene eller dette enkelte krav blandt andre krav i lovgivningen. Det her er en information. Det er på ingen måder for at tale ned til nogen.

Jeg vil se det som en del af vores medborgerskabspolitik i Aarhus Kommune. Det er sådan, at ellers så skulle vi godt nok til at nævne mange ting. Så er der også krav om opholdstid, beskæftigelse, selvforsørgelse, sprogkundskaber og en lang række andre betingelser. Og bare for at nævne én af tingene, som en 16-årig kan komme ud for, så er det jo, at hvis du er så godt integreret som aarhusianer, at du følger nogle af dine andre unge mennesker ind på gymnasiet, og efterfølgende gymnasiet vil tage et sabbatår, så har du ikke muligheden for at opnå eller søge statsborgerskab. Så der er rigtig mange ting her, vi kan oplyse om i god tid, og det vil jeg mene også er en kommunal opgave.

Og det er blevet fremvist, hvor enkelt vi egentlig kan gå til det. Så vi vil meget gerne fastholde det oprindelige forslag, men vi tager selvfølgelig gerne en drøftelse om det i Magistraten. Tak for ordet.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen · DD

Jamen det kan godt være, at jeg slet ikke forstår, hvad det oprindelige forslag egentlig er. Fordi på den ene hånd, så siger man, at man synes ikke, at man skal skrive de regler ud, altså krav om, at man ikke må begå kriminalitet, at man skal leve op til danske normer og værdier. Men samtidig, så vil man gerne have tydeliggjort fristerne, som jo også er en del af kravene. Så sidder man jo også og cherrypicker lidt ned i, hvad det er for noget, man skal skrive ind i brevet. Eller er det fordi, man bare gerne vil sige, her kan du læse mere om, hvordan du bliver statsborger, og så sende et link, med venlig hilsen Kulturrådmanden.

Det er det, jeg ikke helt forstår, hvad det egentlig er, man gerne vil. Jeg synes, at hvis man begynder at bevæge sig ind i at fortælle, hvordan reglerne er, så er det vigtigt, at vi sender et stærkt signal fra byrådets side om, hvad de overordnede principper er, som jeg gennemgik i mit første indlæg. Og jeg synes faktisk, det kunne sende et godt signal, at man som byråd også bakker op om det.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Christian Budde, Venstre.

Christian Budde · V

Bare lige helt kort, nu der bliver spurgt direkte ind til, hvad er det egentlig Venstre vil. Det skal jeg beklage, hvis ikke jeg fik sagt det tydeligt nok. På kort form, vi er positivt stemt overfor det her forslag, fordi der ligger nogle gode intentioner bag en udvidet borgerservice til den her målgruppe. Det synes vi er fair, det synes vi er fornuftigt. Og så har vi et ønske om at sende det her klare signal, at der er nogle værdier og nogle spilleregler, som gør sig gældende for at få det privilegie, det er at få et rødbedefarvet pas.

Det synes vi er rimeligt, og vi synes det er fornuftigt at få det boret ud, hvad kan lade sig gøre. Selvfølgelig, som rådmanden nævner, holdt op imod det ressourcetræk, der er osv. Så jeg synes, det er lidt ærgerligt, hvis Enhedslistens konklusion er, at man ikke vil tage imod en fremstrakt hånd, fordi det er egentlig det der mulighedsrum, vi kigger ind i fra Venstres side. Vi ønsker ikke et langt bureaukratisk produkt. Vi ønsker en kort skrivelse med de balancer, som vi synes er fair. Så jeg synes, man kunne overveje, om ikke det er klogt nok at være nysgerrig, hvis man ønsker bred opbakning til forslaget.

Borgmesteren · Borgmesteren

Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Sidste bemærkning.

Sarah Jarsbo · EL

Ja, jeg skal gøre det kort. Jeg er, til Venstres ordfører, bestemt nysgerrig og vil gerne drøfte det nærmere. Og nu ved vi mere eller mindre også, at den nok lander videre i Magistraten. Så inden næste magistratsmøde vil jeg bestemt være nysgerrig på, hvor I kommer fra og tale videre om det. Og jeg vil også meget gerne derudover invitere Jakob til at snakke med en af dem, der endnu ikke har opnået rødbedefarvet pas, som det bliver kaldt her og ude i virkeligheden, men sidder med nogle af de udfordringer, der kunne være.

Jeg synes stadigvæk, det er mærkeligt at fremhæve én ting, men det handler jo ikke om, at man ikke skal informere om, hvordan man faktisk kan lykkes med at blive dansk statsborger i Aarhus Kommune. Tak for ordet.

Borgmesteren · Borgmesteren

Minder ordføreren om, at når man tiltaler byrådskollegaer, bruger man både fornavn og efternavn. Så er det Jesper Kjeldsen, rådmand for Kultur og Borgerservice, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jesper Kjeldsen · S

Ja tak. Der bliver spekuleret meget i, hvordan det dog skal gå med sådan et forslag her. Lad os nu få de erfaringer fra København ind. Der ligger også evalueringer, så kan man jo kigge på det der. Jeg krattede som sagt i lakken ved en simpel mail, hvad omkostningsniveauet var på det her.

Og inden af Dansk Folkeparti farer helt i flint over at skulle bruge skattekroner, så kan jeg meddele, at den umiddelbare vurdering er, at de direkte afledte omkostninger til det her forslag vil være i omegn af 2.000 kr. årligt. Der vil nok være lidt flere, og derfor skal vi selvfølgelig også have belyst den fulde økonomi i forbindelse med en magistratsbehandling. Og så synes jeg i øvrigt, at det er bemærkelsesværdigt, at Dansk Folkeparti argumenterer for, at man har problemer med parallelsamfund. Hvis man tager det for pålydende, så skulle man måske få inviteret dem ind i fællesskabet på en venlig måde. Tak.

Borgmesteren · Borgmesteren

Godt. På baggrund af rådmandens replik her må jeg jo sige, at det er jo et helt klart budgetforslag, det her. Nej. Jeg tænker, det er inden for en bagatelgrænse, vi godt kan håndtere i salen her. Med de faldne bemærkninger, så er sag nummer 17 sendt til behandling i Magistraten.

Til ordføreren for Enhedslisten vil jeg sige, at jeg tror ikke at rådmanden, selvom han er hurtig, er jeg ikke sikker på, at rådmanden når at have en indstilling klar til næste uge. Så det kan godt være, at det går lige lidt tid. Men man har jo så mulighed for at læse op og øve sig og se, om man kan finde nogle kompromisser. Ellers vender vi retur.