Byrådet behandler onsdag svar om akutskole efter 31 procent af lærerne oplever vold ugentligt

Mette Bjerre · SF

Så er vi nået til sag nummer 19, forslag for Børne- og ungebyrådet om mere støtte til socialt og fagligt udsatte elever. Og her vil rådmanden for Børn og Unge lægge for.

Thomas Medom · SF

Også tak til Børne- og ungebyrådet, for de her to forslag, er det jo i virkeligheden, der berører kernen af det, vi gerne vil med folkeskolen: Trygge klasserum, hvor vi griber de elever, der har det svært, uanset om det handler om adfærd eller om det handler om faglige udfordringer. Hvis vi starter med det med adfærden, så må vi erkende, at målgruppen af elever med så voldsom en adfærd, at det skaber utryghed, det er en kendt og svær udfordring. Pædagogikken skal altid være vores første værktøj. Men når det ikke slår til, så er der også andre redskaber. Ordensbekendtgørelsen er for nylig strammet op og har givet nye greb i værktøjskassen.

Men jeg hilser en debat om, hvad vi yderligere kan gøre, velkommen. Sidste år drøftede vi her i byrådet netop det samme forslag om at oprette en akutskole. Det var Liberal Alliance, der rejste det forslag. Dengang valgte byrådet i stedet for at gå med at oprette en ny, specialskole, der blandt andet er målrettet elever i den her målgruppe. Vi har også en lang række andre tiltag i Børn og Unge, der arbejder med de her elever med problemstilling.

Hvis jeg bare skal fremhæve et enkelt af dem, så synes jeg, det er værd at fremhæve På rette vej, der er målrettet kriminalitetsudsatte elever i udskoling med antisocial eller overgrebsadfærd. Det er sådan et helt særligt, individuelt tilrettelagt og specielt pædagogisk undervisningstilbud, hvor man også inddrager forsørgerne, PPR er inddraget, der er praktisk undervisning og praktik, faste rammer og struktur. Vi belyser selvfølgelig også meget gerne det her forslag igen. Også blive klogere på de erfaringer, der er kommet til senere. Odense har jo oprettet en akutskole, men på trods af et stort både ressource- og tidsforbrug, har de også måtte erkende, at der faktisk ikke er én eneste elev, der er blevet henvist til tilbuddet.

Lad os blive klogere på, hvorfor. Det bringer mig videre til det andet forslag, som handler om de elever, der lander i gul felt i ordblindetesten. Det er også et vigtigt forslag. Vi må ikke overse de børn, der kæmper med læsning, også selvom de ikke lige præcis er ordblinde. Og selvom reglerne for styrelsen for IT og Læring er helt firkantet, ordblindetesten må kun tages én gang per elev, og ikke er noget, vi kan ændre på på kommunal niveau, så er selve pointen i forslaget jo også, at indsatsen og opfølgningen af hjælpen også skal være bedre.

Og det synes jeg er en vigtig ambition, selvom vi gør meget. Vores Kompetencecenter For Læsning rykker i dag ud med co-teaching med opkvalificering af lærerne. Skolerne har også et skærpet fokus på de 10% mest udfordrede elever i dansk og matematik, for at fremhæve nogle af de tiltag, der er. Men vi skal have et ambitionsniveau om også at blive bedre for de elever. Vi indhenter gerne endnu flere erfaringer inddrager Børne- og ungebyrådet i en magistratsbehandling.

Tak for ordet.

Mette Bjerre · SF

Tak for det. Så er det Berit Rousing, Socialdemokratiet.

Berit Rousing · S

Tak skal du have. Og tak til Børne- og ungebyrådet for forslaget. Noget af det, der gjorde indtryk på mig, da jeg læste forslaget, var beskrivelsen af den utryghed, som nogle elever og medarbejdere oplever i skolen. Vold, trussel og uro påvirker ikke kun dem, der bliver ramt. De påvirker hele klassen, undervisning og trivsel.

Både elever og medarbejdere har ret til en tryg skole. Derfor synes jeg, at Børne- og ungebyrådet rejser en vigtig debat. For bag hver adfærd ligger udfordringer, som kalder på støtte og på det rette indsatser. Børn og unge skal møde en skole, hvor der er ro til at lære, plads til forskelligheder og mulighed for at være en del af fællesskabet. Børne- og ungebyrådet foreslår bl.a. en akutskole.

Som jeg læser forslaget, er der ikke tale om en skole på en traditionel forstand, men en mere midlertidig forløb på op til 20 skoledage med særlig faglig og pædagogisk indsats for elever med meget udfordrende adfærd. Forslaget handler også om elever med læse- og skrivevanskeligheder. Der findes allerede meget viden om ordblindhed og om, hvordan elever med læseudfordringer bedst støttes. Men Børne- og ungebyrådet peger på noget, eleverne ikke får den støtte, de har brug for. Det synes jeg er relevant at vi får belyst nærmere.

Flere af de problemstillinger, der rejses i forslaget, har været drøftet tidligere. Men Børne- og ungebyrådet peger på, at udfordringer fortsat opleves i skoledagen. Er det relevant at se nærmere på, om vores nuværende indsats er dækkende? I Socialdemokratiet vil vi gerne have forslaget sendt videre til Magistraten med henblik på en nærmere belysning. Tak.

Mette Bjerre · SF

Tak for det. Så er det Nanna Lippert Troelsen, SF. Nanna Lippert Troelsen (SF)): Ja, ikke overraskende, så er mange af mine pointer lidt det samme som rådmanden på området, så jeg vil forsøge at gøre det kort. Vi er jo selvfølgelig helt enige i problemstillingen, at det skal være trygt at gå i skole, både for lærerne og eleverne. Det er et ret voldsomt tegn på mistrivsel, hvis man som elev begynder at blive udadreagerende, og så udadreagerende, at det går ud over andre.

Det er både voldsomt at være i som lærer eller elev, der ser på det fra sidelinjen, eller at være den, det går ud over. Børne- og ungebyrådet foreslår en akutskole, og som nævnt, så henviser vi til den i Odense, hvor der ikke har været en eneste elev. Og derfor synes vi ikke umiddelbart, at det virker som det gode tilbud. Men vil i stedet for at rette fokus mod det udadkørende team, som er bestående af nogle psykologer, pædagogiske konsulenter og socialrådgivere, og det har der været bud efter 16 gange. En skoleleder udtaler, at hun er rigtig glad for det udkørende team.

Og citeret: vi har valgt, at det skal foregå der, hvor barnet er. Vi skal slukke branden der, hvor den er opstået, og det tror vi er det rigtige. Hvis man skal se på noget, vi kan lære af Odense, så synes vi, at det er det, der skal være vores fokus. Så til den anden halvdel af forslaget, som handler om det her med ordblindhed. Som rådmanden også sagde, så må man kun tage den her test én gang.

Men bare fordi man ikke kan teste igen, er det jo ikke det samme som, at vi ikke skal gøre noget ved de her elever, der har udfordringer med ordblindhed. Der står også i vejledningen, at usikker fonologisk kodning er en vigtig tilbagemelding, som skal tages alvorligt. Og der vejledes til, hvordan man kan se ud fra testresultatet, hvor elevens usikkerhed særligt er, og hvordan man kan hjælpe. Det er enormt vigtigt, at vi som kommune også hjælper de elever, som ikke testes ordblinde, men som stadig har problemer med at læse. Så i SF synes vi, det vil være interessant i en magistratsbehandling at få et overblik over, hvordan disse elever hjælpes videre i deres skolegang.

Tak for ordet.

Mette Bjerre · SF

Tak for det. Så er det Martin Christensen, Venstre.

Martin Christensen · V

Tak til Børne- og Ungebyrådet for et modigt og vigtigt forslag. Det er lidt bemærkelsesværdigt og faktisk også tankevækkende, at det er de unge selv, der foreslår en akutskole. Særligt oven på de seneste ugers debat om forholdene i Tilst. Det fortæller mig én ting: De unge er ved at få nok af, at enkelte elever igen og igen kan afbryde undervisningen, skabe utryghed og overskride grænser uden reelle konsekvenser. Det går ud over fællesskabet, og det går ud over læringen.

Men jeg ved ikke, om en akutskole er det rigtige at gøre. Min erfaring fortæller mig, at en akutskole kun giver mening, hvis den faktisk løfter eleverne. Fagligt, socialt og menneskeligt. Og ikke bare bliver et sted, hvor man parkerer dem uden reel udvikling. Så lad os være nysgerrige på, hvad vi kan gøre, men lyt til de unge mennesker, fordi der er et eller andet på færde, som vi skal tage seriøst ude i folkeskolen.

Jeg hæfter mig også ved forslag omkring bedre støtte til elever med ordblindhed i gul zone, og det er helt rigtigt set. Der er for mange, der falder mellem to stoler, som kæmper mere, end de behøver. De skal [uklar tale på grund af teknikken], og det skal vi finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem bedre. Vi har rigtig mange dygtige læsevejledere ude på skolerne. som ikke kun yder hjælp til elever med ordblindhed, men til elever, der har læse- og skrivevanskeligheder. Det skal vi være nysgerrige på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Så jeg vil gerne kvittere, ikke kun for det her forslag, men for de tre gode forslag, som Børne- og ungebyrådet er kommet med her i aften. Det er gode og fornuftige tiltag, og de stammer fra virkeligheden, så derfor skal vi lytte til dem.

Mette Bjerre · SF

Tak for det. Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten. Tak. Jeppe Ulrich Lomholt (EL)): Jeg synes, at ideen om at oprette en akutskole for kraftigt udadreagerende børn er interessant. Vi er ikke overbeviste om, at det er den rette løsning, men det er interessant, og vi ønsker det yderligere belyst.

For hvis en kortvarig og målrettet segregering kan sikre, at en elev kan vende tilbage til det brede fællesskab, i stedet for at ende i et årelangt segregeret forløb, så vil den menneskelige gevinst jo være enorm. Jeg var selv et udadreagerende barn, og som resultat endte jeg på en specialskole i over fem år, og det var en ulykkelig tid. Og selvom en skolegang på en specialskole også godt kan være god, jeg har en nær ven, der husker sin tid på Langagerskolen kært, så er det jo meningen, at vores folkeskole skal reflektere vores samfund. Og i vores samfund er der også folk med ADHD, autisme, HCD, PPD, skizofreni og meget andet. Og den neurologiske mangfoldighed, kan vi vist kalde den, den er også repræsenteret her i byrådssalen.

Og hvis folk som os kan lære at fungere i det store voksenfællesskab, så står det klart, at vi også kan lære det som børn. Og som med alt andet, der handler om børns læring, så er det altid de voksnes ansvar at facilitere det. Derfor så synes vi, at vi i hvert fald skal kigge nærmere på lige netop det her. I forhold til den anden del der handler om børn med ordblindhed, så synes jeg først og fremmest, at det er rigtig dejligt at se, hvor afstigmatiseret ordblindhed er blevet. Jeg kan huske dengang, hvor det var anderledes, og jeg er ikke engang så gammel igen.

Jeg tror faktisk, at vi har Danmarks Socialdemokratiske Ungdom til takke for en stor del af det. De har gang på gang sat ordblindhed på dagsordenen, blandt andet til skolevalg, og det synes jeg egentlig, at vi kan se et socialt resultat reflekteret i den måde, Børne- og ungebyrådet nu tager det op i dag. Jeg vidste ikke lige så meget om det her med ordblindhedskategorier, før jeg læste det her forslag. Jeg ved jo stadigvæk ikke så meget. Jeg synes, bekymringerne virker velovervejede, og derfor glæder jeg mig til at lære noget mere, og så drøfte det yderligere, når forslaget vender tilbage til endnu en byrådsbehandling.

Tak for ordet.

Mette Bjerre · SF

Tak for det. Det er Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre. Mahad Yussuf (RV)): Tak for det. Jeg vil også gerne gøre det meget kort. Jeg er helt enig med de tidligere ordførere, der har været på.

Der er ingen tvivl om, at børn, der har en adfærd, der både forstyrrer og skaber utryghed i klasseværelset, det hører ikke hjemme i folkeskolen og skal selvfølgelig adresseres på den ene eller den anden måde. Vi takker også for det her gode forslag, der er kommet fra Børne- og ungebyrådet, som egentlig jo er i princippet to forslag i én, som rådmanden har været inde på. Hvis vi tager det første omkring akutskole, den har vi jo vendt tidligere og har talt om det. Den har vi lidt forbehold for i Radikale Venstre, fordi vi mener ikke, at det er måske den rette vej at gå. Og med det, kan man sige erfaring, foreløbig erfaring vi har fra Odense, som rent faktisk er gået ad den vej, så viser det måske, at det ikke er den bedste løsning, i og med, at det både er en dyr løsning, og indtil videre, så vidt jeg er orienteret, så har det ikke haft en eneste elev på skolen.

Men lad os prøve at være nysgerrige på det og undersøge det. Men det er klart, at det vi måske hælder mest til, er, at skolerne skal have flere ressourcer til at kunne håndtere de her elever her. Det kan selvfølgelig godt være, at de står så galt til, at man er nødt til at tage nogle andre greb i værktøjskassen. Vi har jo i dag muligheden for at bortvise elever fra skolen, hvis de viser en adfærd, hvor de ikke kan være en del af, hvad kan man sige, undervisningen. Og det har man jo allerede forvejen brug for, eller kan benytte.

Den anden del af forslaget, som handler om ordblindhed, og det ser Børne- og ungebyrådet jo rigtigt her, netop fordi, at der er nogle, der falder mellem to stole, og der er vi nødt til også at have noget fokus på det. Og her kunne vi jo godt være nysgerrige på lige at undersøge, vi har jo haft forskellige sager, både fra Børne- og ungebyrådet, men også fra forskellige partier, særligt fra Socialdemokratiet, som har haft meget fokus på ordblindhed, hvordan er det, de står til med den indsats, vi har igangsat tidligere? Om der er noget, der er, kan man sige andre muligheder eller andre ting, vi kan sætte i gang? Så det kan vi jo prøve at undersøge i en magistratsbehandling. Men tak for forslaget.

Akutskolen er vi lidt forbeholdende over for, mens vi i forhold til indsatserne for ordblindhed, den bakker vi fuldt op omkring. Tak for ordet.

Mette Bjerre · SF

Tak for det. Så er det Louise Svenstrup som ordfører for Liberal Alliance.

Louise Svenstrup · LA

Ja, tak. Jeg må sige, at jeg hæfter mig særligt ved to ting i det her forslag fra Børne- og ungebyrådet. Den ene ting er det, Martin Christensen var inde på i sit indlæg. De unge mennesker siger meget tydeligt fra her. De siger fra over for en adfærd blandt nogen af deres jævnaldrende, som er voldsomt grænseoverskridende.

Det er den over for andre elever, men de siger jo også meget omsorgsfuldt og meget modent fra på vegne af deres undervisere. Og det synes jeg lige, man skal dvæle ved et øjeblik. Der er ikke nogen i byrådssalen endnu, der har hæftet sig ved en sætning, de har med omkring hvordan 31 procent af lærerne i Aarhus oplever voldelige episoder ugentligt, og 9 procent dagligt. Det er nogle rimelig vilde tal, hvis man lige tænker over det et øjeblik. Næsten hvert tiende lærer rapporterer at opleve noget, der nærmer sig vold, i hvert fald på daglig basis.

Det er jo ikke et arbejdsmiljø, vi kan være bekendt, og det er i øvrigt heller ikke noget, vi kan være bekendt at udsætte andre børn for. Og den diskussion har jo været i den offentlige debat på national plan i en periode, hvilket var en af årsagerne til, at Liberal Alliance sidste år foreslog til budget den her time-out-skole. Målet med time out-skolen er jo at give det brede børnefællesskab og lærerne rum til i trygge rammer at kunne undervise de børn, der er på skolen, mens man for en kort periode tager de meget udadreagerende elever ud. Jo ikke for at parkere dem, men rent faktisk for at arbejde målrettet med dem. Det er jo også det, der er lagt op til i Børne- og ungebyrådets forslag.

Det er sådan, de beskriver det. Det er sådan, de ser akutskolen, og de beskriver nogle forskellige fagligheder, der skal involveres. Det synes jeg er rigtig kvalificeret og virkelig godt set af Børne- og ungebyrådet. Og hvis jeg lige skal adressere den her samtale om, hvad de har gjort i Odense, så er årsagen til, at det ikke bliver anvendt i Odense, mig bekendt, at det er jo den enkelte folkeskole, der selv skal sende pengene med barnet over på akutskolen, så motivationen til at henvise børn eller udtrykke ønsker om at få dem dertil, bliver jo relativt lille, fordi økonomien fylder så meget i vores folkeskoler, og det ved vi jo alle sammen godt i det her lokale. Så derfor ønsker vi os en anden model i Liberal Alliance og kommer til at foreslå det igen til budget i år.

Tak.

Mette Bjerre · SF

Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten. Jeppe Ulrich Lomholt (EL)): Jeg synes, vi er jo alle sammen ret enige, tror jeg. Men jeg synes alligevel, at der ligger et fokus i den debat, vi har her, som ligger på de almene elever, og ligger på den forstyrrelse, som de udadreagerende elever udgør for de almene elever. Og jeg vil bare lige pege opmærksomheden hen til en linje her, hvor, nu skal jeg se her, ”de elever, der udviser voldelig grænseoverskridende adfærd, får ikke den hjælp, de har brug for”. Jeg synes egentlig, at det er for mig det mest interessante at tale om, og jeg synes også, at det er vigtigt, at vi husker på det, når vi italesætter det her problem, at de her børn, der er udadreagerende, er ikke bare et problematisk objekt for alle de andre elever.

Det her er også børn. Altså deres problemer kommer ikke indefra. Det kommer af, at vi fejler, altså vi svigter dem. At de strukturer, som vi har, de ikke kan rumme dem. Det er det fundamentale problem her, og jeg pointerer det her, fordi jeg egentlig læser det her forslag meget mere som et forsøg på at hjælpe.

Et forsøg fra nogle børn og unge til at række en hånd ud og hjælpe de mest udsatte blandt dem, mere end at jeg læser det med det her fokus på at have et klasselokale, hvor den almene elev kan trives godt. Det er en del af det, men en forudsætning for, at den almene elev trives, det er, at den udsatte elev trives. Og det synes jeg netop, at Børne- og ungebyrådet forstår og udtrykker i deres retorik mere, end vi nødvendigvis gør.

Mette Bjerre · SF

Tak, så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre. Mahad Yussuf (RV)): Tak. Det er bare lige en hurtig replik til Louise Svenstrup. Jeg tror godt, vi anerkender problemstillingen. Jeg tror, der er ikke nogen her, der ikke kan se, at der er en udfordring derude.

Hvis jeg lidt må udfordre lidt på løsningen, fordi det er jo der, vi lidt adskiller hinanden. Ikke på, om der er et problem eller ej. Det er vi enige om allesammen. Der mener vi, at man kan godt kunne løse de her problemer inden for de rammer, som skolen gør. Fordi udfordringen for os, hvis jeg skal sætte lidt flere ord på det, det er, at når du først har taget en elev ud, uanset hvor meget udfordret det nu er, ud af et fællesskab, så bliver det meget svært at resocialisere den barn ind i tilbage i det fællesskab igen.

Så det er jo nogle drastiske greb, man bruger, før man har forsøgt nogle andre greb. Så det er det, vi egentlig vil gerne være nysgerrige på. Er der nogle ting, vi kan gøre inden for skolernes rammer, som gør, at vi kan løse de her problemstillinger? Og det kender vi jo, uden sammenligning, kender vi jo godt med elever, der går i specialklasse, at når de først er kommet i specialklasse, så er det bare svært for dem at komme tilbage igen, uanset hvad årsagen nu har været. Og at tage en elev helt ud af en skole, det synes jeg, er måske lidt...

Der er vi nødt til at prøve at kigge på andre løsningsmuligheder, før vi gør det der. Og så tænker jeg også, som du også referer til, at det er en ret dyr løsning her, som skolerne selv skal finansiere. Medmindre vi selv finder pengene og finansierer det centralt hold, så savner jeg lidt på en finansieringsmulighed, hvor er det vi skal finde? Altså det er jo ikke fordi vi ikke har nok udfordringer i forvejen på alle områder. Selv i den afdeling, som du er rådmand for, der har vi jo rigtig mange udfordringer.

Så derfor skal vi også lige prøve at kigge på, hvad vi kan gøre for de rammer som de er i skolen. Tak.

Mette Bjerre · SF

Tak. Og jeg tror godt, at Mahad Yussuf ved, at vi ikke har direkte tale i byrådssalen. Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance.

Louise Svenstrup · LA

Ja, tak. Jeg skal prøve at lade være med at bruge direkte tale. Nu tænker jeg over det. Jeg vil starte med den radikale ordfører. Det forstår jeg godt, jeg anerkender til fulde, at hele byrådssalen er opmærksom på den problematik, der ligger her.

Der, hvor Liberal Alliance står, både her i byrådssalen og nationalt i øvrigt, er jo samme sted, som Socialdemokratiet også nationalt placerede sig under Mathias Tesfaye, hvor den her mulighed jo nær blev stemt igennem. Vi nåede vel så langsomt, at den var i høring. For at kunne tage decideret voldelige elever ud af klasselokalet. Vi snakker jo ikke om elever, som pludselig en enkelt gang har en eller anden art udadreagerende adfærd. Dét, Børne- og ungebyrådet beskriver her, og det Liberal Alliance er fokuseret på, det er dem, som...

Altså, der er jo tale om børn i vores folkeskoler, som er decideret voldelige, voldsomt fysisk grænseoverskridende over for deres jævnaldrende og over for deres lærere. Og der er det nødvendigt at tage drastiske midler i brug. Men jeg er jo helt enig både med den Radikale ordfører og i øvrigt med Enhedslistens ordfører om, at det er jo vigtigt at holde fokus på de børn. De har jo lige så meget krav på undervisning og omsorg, som børnene i almenklassen har. Men det, der bare er udfordringen, er, at når først vi er nået dertil, så kan vi simpelthen ikke tilbyde det til børnene i miljøet.

Så er vi nødt til at tage dem ud for en kort bemærkning. For så. forhåbentlig at kunne genintroducere dem i klassefællesskabet. Ja, det er der en udfordring ved, men der er en væsentlig større udfordring ved at lade dem blive i det fællesskab, de jo også selv slår sig voldsomt på. Det skal man jo også huske. Det er jo heller ikke rart for den udadreagerende elev at sidde der i det fællesskab.

Tak.

Mette Bjerre · SF

Og Mahad Yussuf, Radikale Venstre.

Mahad Yussuf · RV

Ja, det er bare lige hurtigt. Vi har jo en mulighed i dag, hvis eleverne er decideret af voldelige, så har man muligheden for at kunne bortvise eleverne fra skolen, for det accepterer vi selvfølgelig ikke. Men det er jo også en, kan man sige, dem vi taler om, det er jo nogen, der har vedvarende problemer. Og det er jo det, vi skal prøve at kigge på, den langsigtede løsning, fordi det er jo nemt nok at tage dem ud af skolen. Hvad skal vi så gøre, når de kommer tilbage?

Det er jo den der udfordring her. Men hvis de er voldelige, så har de jo værktøjerne ude i skolen til at kunne bortvise eleverne og sige, at det accepterer vi ikke.

Mette Bjerre · SF

Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten.

Jeppe Ulrich Lomholt · EL

Ja, men altså, igen, spørgsmålet er jo netop, hvad der så sker med de bortviste børn. Jeg synes, Louise Svenstrup har en god pointe i forhold til det her med, at det heller ikke er rart at være i det fællesskab, man også ligesom er delvist blevet presset ud af, delvist også har presset sig selv ud af. Det kan jeg berette om det her. Jeg kunne ikke vende tilbage til den samme skole, som jeg havde gået på før. Det var nødvendigt for mig at skifte.

Det jeg skiftede til var forkert, og senere i mit liv fik jeg så skiftet til den rigtige ting. Men de her børn her, de kan godt få det bedre, og de kan faktisk godt finde et fællesskab, hvor de ikke er voldelige, hvor de ikke er udadreagerende. Det kan godt gå væk igen, hvis de får den rette hjælp. Og det er det, der skal være vores hovedfokus. Det skal være at finde et sted, hvor de skal være.

Ja, det er nok ikke den samme klasse, som de er i lige nu. Finde et sted, hvor de kan være, hvor de kan få nogle nye vaner, hvor de kan lære at agere på en anden måde, og så sørge for, at de kommer tilbage ud i alment fællesskab.

Mette Bjerre · SF

Og Louise Svenstrup, Liberal Alliance.

Louise Svenstrup · LA

Jeg har bare lige lyst til i en kort replik og sige, at det er jo rigtigt, at vi har mulighed for at bortvise de her elever. Men for det første, så sker det ikke særlig ofte, på trods af, at der jo i de brede medier er dokumenteret, i hvor høj grad, og også i Børne- og ungebyrådets forslag her, i hvor høj grad både lærere og elever udsættes for fysiske overgreb af andre elever. Når det så er sagt, så synes jeg jo heller ikke, at vi skal bortvise dem. Det bliver også en falliterklæring, fordi når vi bortviser dem, så sender vi dem bare hjem til ingenting. Og hvor mange gange skal man så bortvise en elev?

En gang, to gange, ti gange. Altså det flytter ikke noget, hverken for den enkelte elev eller for klassefællesskabet. Jo, der skal være en konsekvens, hvis man er voldelig over for sine jævnaldrende eller over for sine lærere, men akutskolerne er jo tænkt til de forløb, hvor det er kørt fuldstændig ekstremt af sporet i forhold til den voldelige adfærd, og så skal de jo selvfølgelig hjælpes tilbage i klassefællesskabet. Ikke bare droppes på skolen, og så håber vi det bedste.

Mette Bjerre · SF

Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge, får lov at runde af.

Thomas Medom · SF

Jamen egentligt bare lige for at opridse nogle af de ting, jeg tænker, der er fint at få belyst i magistratsbehandlingen. Blandt andet, hvad er det de nuværende regler er, herunder både for bortvisning, men jo også for, at man kan flytte en elev til en anden skole. Også muligheden for at suspendere det frie skolevalg på udvalgte klassetrin eller konkret klasse. Så tænker jeg også, at det er værd lige at få ridset op, det min god rådmandskollega, der kører på nationalt plan, hvor der ganske rigtigt også er nye regler, der handler omkring, hvornår man kan gribe fysisk ind. Jeg har en forventning om, at den debat nok også vender tilbage på landsplan.

Så synes jeg jo, at det er værd bare lige at fremhæve, at det her med vold og trusler mod ansatte i Aarhus Kommune jo er en problemstilling, som også vores FMU, som har haft fokus på tværs af magistratsafdelinger, der er jo tal, der har været stigende i rigtig, rigtig mange år. Første gang magistraten i Aarhus Kommune sagde, at nu skal det her være hovedindsatsen, der kan jeg huske, at året efter, så havde vi set en stigning i tallene en gang mere. Og i de første mange år, forklarede vi jo stigningerne også med, at nu er vi blevet bedre til at registrere, at vi havde fået et tal, eller vi havde fået et sprog for det, som var mere aktivt, og som var bedre. Men jeg er ikke i tvivl om, at der også har været en reel stigning. Og derfor synes jeg også, at det er væsentligt at have med, at der jo nu er et fald.

Børne- og ungebyrådet får på næste udvalgsmøde en status på bredere børnefællesskaber, hvor vi kan se, at der faktisk har været et fald på 41 procent i de alvorlige tilfælde af vold og trusler i dagtilbud i Aarhus Kommune. Så har der været et mindre fald, men også et fald både i specialtilbud på skoleområdet, i UngiAarhus og også i skolerne. Så der er et eller andet, der tyder på, at der trods alt er en udvikling, der har stået på i mange år, der er gået den gale vej, der er ved at vende. Det ændrer ikke på, at der stadigvæk skal være en nysgerrighed på, kan vi få en bredere palette af indsatsmuligheder for de steder, hvor vi skal lykkes bedre.

Mette Bjerre · SF

Tak for det. Der var også et ønske om en magistratsbehandling af sag 19, så vi sender den til Magistraten.